Teknologi i undervisningen skal have et formål. Det er efterhånden en holdning jeg er stødt på nogle gange.
Det er vigtigt at jeg som underviser, har nogle overvejelser omkring hvorfor jeg vælger at bruge it i undervisningen. Har det en understøttende effekt for eleven? Bidrager det til en bedre form for læring?
Jeg kan bruge min SAMR model i forhold til hvilket udbytte mine valgte teknologier har.
Den normative og en deskriptive dimension er afhængige af hinanden.
Den deskriptive dimension kan rykke på den normative dimension og modsat - de to begreber er dynamiske. Begge er vigtige at have med for at skabe den gode undervisning.
Denne designlinje blev vi enige om på klassen, passer meget godt til vores egentlige undervisning. Så på den måde er den ikke en aha oplevelse, men den dokumentere godt, hvad vi som undervisere bliver bekræftet i foregår og at det er okay. Den giver en struktur i undervisningen.
Samtidig giver den god mening for mig, i forhold til den model der hedder: Undervisningsloops.
En didaktisk model som arbejder i loops og hvor designlinjen kunne være f.eks. et Vejlednings/formidlingsloop.
Hvis vi tænker fremtiden ind i vores undervisning, skal vi arbejde i 2.0 didaktik.
Her skal vi ikke kun tænke fakta viden. Fakta viden er fint som en begyndelse, men når vi er over novice, er der brug for, at vi som lærer sørger for at undervisningen får indhold af: brug, anvendelse og analyse og senere hen kobler perspektivering på.
Modellen for didaktik 2.0, sammen med skemaet om vidensniveauer.
I forhold til modaliteter, kunne jeg godt lide denne lærersætning:
En modalitets affordances brugspotentialer omhandler dens styrker og svagheder ift. at skabe mening
Hvad så nu??
Det er efterhånden ved at gå op for mig, at fortsætter jeg - om mine kollegaer, med at undervise som man hidtil og nogen steder stadig gør, opnår vores elever ikke de kompetencer de har brug for i det 21 århundrede. De bliver simpelthen ikke klædt godt nok på til opgaven. På sin vis ligger der et stort pres på mig som underviser, men jeg er klar til, at ændre undervisningen til Didaktik 2.0.
Det bliver spændende - lidt nervepirrende, men helt sikkert godt.
Flipped classroom, flipped learning, blended learning, digital dannelse, differentiering, elevcentrering, min nye lærerrolle og ikke mindst struktur i undervisningen, bliver min nye didaktik...
Kunne man udfordre idéen om, hvad det er for kompetencer eleverne har brug for i det 21. århundrede? Og kan man være sikker på, at det I allerede gør, ikke er godt nok? Kan noget af det ikke fungere? Hvad er det konkret I mangler? Blot lidt "djævlens advokat"-tanker :-)
SvarSlet