Hvad sker der når jeg indføre teknologien i min undervisning?
Med tilførselen af digitale teknologier i undervisningen, kan lærer og elever få en lidt anderledes rolle end tidligere.
Ved at bruge teknologier i undervisningen, kan man som underviser opleve, at eleverne har et ligeså stort kendskab - eller måske et større kendskab, til selve mediet, end læreren selv. Her kunne man gøre brug af elevernes kompetencer og på forskellig vis lade dem formidle deres kendskab til forskellige programmer ved vidensledelse (fig.1) Vores elever i dag betragtes som digitale indfødte, de er vokset op med digitale medier og bruger dem dagligt i en tidlig alder. Dog må man forholde sig kritisk til, om eleven har en digital dannelse. Den er ikke medfødt..
Forskellige former for videnledelse
fig.1
Jeg har i denne forbindelse reflekteret over min egen rolle som lærer. Anvender jeg mine elever som formidlere - og i hvilken form?
Ja det gør jeg.
Jeg har en uddannelse som frisør og rigtig mange faglige kompetencer i det fag. Det eneste jeg har brugt en computer til professionelt de 17 år, er det kassesystem vi brugte i salonen til at booke kunder i, tage mod betaling og sidst på dagen gøre kassen op. Nu bruger jeg en computer dagligt. Det er egentlig lidt tankevækkende... Jeg synes selv jeg har lært meget de knap tre år jeg har arbejdet som underviser, men det jeg lige hæfter mig ved, er at jeg ikke på noget tidspunkt har været skræmt af at bruge teknologien. Hvis jeg kigger på mine kollegaer, (som har været ansat ca. ligeså længe som jeg) så tror jeg vi er enige om, at det med at inkludere digitale teknologier i vores undervisning - det hjælper vi hinanden med. Vores situation gør som udgangspunkt at vi er optaget af den Innovative skolekultur. Som undervisere, har vi faktisk ikke så stor kendskab til andet.
Tilbage til spørgsmålet.. Jeg bruger oftest den form der hedder "Ressourceperson" Her
har jeg glæde af, at en elev kan videndele med andre elever eller mig!!
Det har den fordel, at det frigiver noget tid til mig, som jeg kan bruge til at hjælpe andre elever. Den elev der videndeler vokser med opgaven, så ved at tildele hende det ansvar, vokser vores relation. Ulempen kan være, at eleven ikke formår at forklare, så klassekammeraterne forstår det og derved skaber mere frustration.
Jeg har dog kun haft gode oplevelser med dette.
fig.2
Hvis jeg skulle beskrive min egen rolle som lærer og vurdere hvilken position jeg oftest befinder mig i,(fig.2) er det den dialogiske undervisning. Der hvor jeg har et samspil med eleverne - og eleverne med hinanden. Det veksler dog meget, afhængig af hvor langt i uddannelsen de hold jeg underviser er og om det er et teoretisk eller praktisk fag. Er faget f.eks. teoretisk på et grundforløb, vil jeg indtage en mere vertikal lærerrolle og er det et praktisk fag på et højt hovedforløb, indtager jeg mere den horisontale lærerrolle. Dog tænker jeg, at på en hvilken som helst undervisningsdag, er i kontakt med både den monologiske-, dialogiske- og polyfoniske- undervisning.
Erstatter teknologien den undervisning vi lavede tidligere - eller tilføjer den noget nyt? Hvis jeg forholder mig til SAMR- modellen (fig.3) kan jeg bruge den som redskab, til at vurdere, hvor vigtigt det er at tilføje teknologien, til lige præcis den didaktiske udfordring jeg sidder med. I visse tilfælde ville den bare erstatte det eksisterende materiale, også er der måske ingen ide i at bruge tid og kræfter på det..
Her tænker jeg også på de undersøgelse der siger, at selvom vi har flere computer og tablets pr. indbygger i Danmark, har vi ifølge PISA undersøgelser ikke opnået bedre resultater. Er det fordi vi bruger teknologien som Substitution i stedet for at bruge den mere innovativt som Redefinition.
Note til mig selv: laminer en SAMR-model og lig den i min didaktiske hjælpemappe!
fig.3
Som præsentationsværktøjer har vi i dag været inde og kigge på Prezi som kunne være en erstatning for PowerPoint. Min vurdering er at den kunne være nemmere at overskue for eleverne, fordi de ved første syn har et overblik over hvor lang en præsentation de skal forholde sig til. Der er mere bevægelse fra slide til slide, så den kunne beskrives som mere underholdende.
PowerPoint kan tilføres lyd/tale til hver slide og med det gøre den mere brugbar i forhold til at bruge den mulighed til Flipped Learning. Mix tilføjelsen tænker jeg også er en god tilføjelse til PowerPoint, det bliver mindre stift.
I forhold til samarbejdsværktøjer kiggede vi på linket til Gratis digitale lærermidler. Her findes mange forskellige programmer med mange muligheder. Henrik og jeg kiggede på Lino, som er en form for opslagstavle, der minder om Padlet, men den har lidt flere muligheder og æstetisk bedre.
Lino kan bruges til projekter, præsentationer, refleksioner, samarbejde og samskrivning. Den kan bruges som gruppe, klasse eller af underviseren form information. Man kan ligge noter, billeder og film op på tavlen, og du kan arbejde med det fra forskellige steder og i forskellig tid (fig.4) og bruges både kooperativt og kollaborativt afhængig af opgavebeskrivelsen.
fig.4
Kooperation og Kollaboration - to måder at samarbejde på
Hvis jeg tænker over min egen undervisning i forhold til de to måder at samarbejde på, bruger jeg kooperation lidt mere en kollaboration, men igen har det også indflydelse, hvilket fag jeg underviser i.(fig.5) Den kollaborative form, ligger godt til de fag, der omfatter innovation og den kooperative form for undervisning, passer bedre til de fag hvor vi arbejder med mere faktaviden.
Umiddelbart tænker jeg også det er mere tidskrævende at arbejde kollaborativt - men det kan være der er en teknologisk løsning på det!
fig.5
Det var en del refleksioner over undervisningen i går. Nogle indeholder kendte elementer (heldigvis!) men sat i et andet perspektiv og andre helt nye elementer. Nu har jeg fået dem placeret i min kognitive harddisk - sådan da.. så håber jeg de er placeret rigtigt, så de dukker op, når jeg laver en søgning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar