fredag den 24. marts 2017

Evaluering

Hvordan gør jeg nu..

Når jeg tænker evaluering i min praksis, tænker jeg formativ evaluering. Vi har besluttet i afdelingen, at vi ikke giver en summativ evaluering alene.
Vi evaluere efter hvert hovedforløb i de fag eleverne har beskæftiget sig med. Her giver vi dem feedback og feedforward. I løbet af et hovedforløb, laver vi "løbende evaluering". Det bliver mest praktiseret i den praktiske undervisning, hvor de arbejde på øvelseshoved eller har kunder.
På GF2 er der evaluering efter hver projekt og de har i løbet af de 20 uger de går her også 4-5 kontaktlærer samtale, hvor deres faglige kunnen også bliver evalueret.
Det er i store træk det vi gør som det ser ud i dag.

 

Refleksioner over evaluering og teknologier

Jeg har aldrig tænkt digitale teknologier ind som evaluering, men kan godt se flere fordele ved det.
Vores refleksioner som vi undervejs i forløbet skriver i vores Blog, giver mulighed for som underviser, at give evaluering - og gøre den meget elevcentreret, dialogisk og differentieret.
Det der kan blive en udfordring, er at finde tiden til feedback, men mon ikke det kan lade sig gøre hvis det ikke er indlæg efter hver undervisningsgang der skal evalueres.
Det er også en mulighed at evaluere på forudsætning, delmål eller mål. Her er der flere muligheder at gøre brug af. Vi er blevet præsenteret for Socrative, Kahoot, Google Analyse og Office forms. I disse programmer er det muligt både at lave kvalitative og kvantitative undersøgelser.
 

Mit valg og hvorfor

Socrative har den fordel, at der er udviklet en app. Alle mine elever har en mobiltelefon der har adgang til app´s, derfor vil det være en god løsning som tilgang til teknologien. Vi har ikke computere i vores praktiklokaler og eleverne har heller ikke altid deres computer med, når de skal have praktisk undervisning. Socrative har også et fint udbud af muligheder, i forhold til hvordan jeg gerne vil kunne teste eleverne.
 
Denne model viser hvor i forløbet man kunne ligge en test. Den kan bruges til at finde ud af elevens basisviden,  er der er brug for stilladsering eller om de faglige mål er opnået i sidste ende.
 
 
Det at evaluere på delmål kunne være en løsning for mig i min didaktiske udfordring, da jeg har et ønske om, at eleverne på de to niveauer, skal arbejde kollaborativt. Jeg har også tænkt mig, at min didaktisk skal være elevcentreret og dialogisk og for at kunne opfylde det, vil en evaluering på delmål være en god indikator, for at sammensætte grupper til en sådan opgave.
Kopi af NJPAs PP Digital Evaluering

Ved udformning af en sådan test er det vigtigt at gøre op hvad det er der skal testes for og hvordan man formulere sine spørgsmål. Her er 10 gode råd til hvordan jeg kan evaluere i Socrative. 

1 kommentar:

  1. Gode overvejelser, og jeg synes dit valg af Socrative virker fornuftigt. Ift. feedback på portfolio, så kunne det være et oplagt sted at understøtte peer-feedback.

    SvarSlet