Med udgangspunkt i 4 film om differentiering, fremlagt af Pernille Hjemov, Karin Svejgaard,
Jeppe Bundsgaard og Steen Beck, fik vi til opgave at finde ud af, om der var forskelle og ligheder i deres udsagn.
Vi valgte at bruge Google docs som arbejdsredskab. Det giver os mulighed for at arbejde kollaborativt. Google docs er et dokument vi alle kan se på vores egen computer og kan skrive i samtidig. Det kræver lidt tilvænning, men jeg kan se mulighed for, at bruge det på flere måder. Opsamling af noter - som her, men også til brainstorm.
Resultatet af hvad vi fandt vigtigst fra de fire eksperter:
Fælles for de fire er, at det handler om:
- Elevcentreret undervisning - gør forskel
- Vær tydelig i din didaktik og hold fokus på hvilket princip du differentierer ud fra.
- Differentiering skaber motivation for den enkelte elev.
Jeg tænker, at jeg i forhold til min egen undervisning, kan være mere tydelig, i hvordan jeg differentierer. Både over for mig selv, men også over for eleverne. Selvom jeg differentiere dagligt, har jeg måske holdt mig tilbage for at gøre den store forskel fra en elev til en anden. Det har mine elever, en tendens til at synes er uretfærdigt, og det har jeg til dels imødekommet.
Her vil jeg være mere tydelig..
Per Gregersen - Quizzer, undervisningsdifferentiering og flipped classroom
Per Gregersen har i: Flipped din undervisning, skrevet om quizzer, undervisningsdifferentiering og flipped classroom. Jeg vil, som ovenfor, hive nogle nøgleord ud af kapitlet:
- Undervisningsdifferentiering giver elevcentrering
- Tænker differentiering delt i tre kategorier:
- Omfangsdifferentiering: Elever får set mere materiale end andre
- Dybdedifferentiering: Elever arbejder i dybden med materialet
- Breddedifferentiering: Elever arbejder med samme stof - på forskellig vis
- Det kræver struktur
- Succes - motivation
Alt i alt er Per Gregersen enig med de fire andre eksperter.
Han bruger Quizzer til at følge hans elever. Har de lært det der var hensigten?, Er de på det niveau de skal være? Han mener det er vigtigt hele tiden at have den viden/kontrol, så han ved hvor elevens niveau ligger.
I forhold til min egne elever, kan det være kompliceret hele tiden, at have den kendskab. Da erhvervsuddannelserne bygger på vekseluddannelse konceptet, ser jeg eleverne 1-5 uger af gangen, hvorefter de er 1-3 mdr i salon. Vores elever er i lære 4 år, hvoraf vi har dem på skole 1 år.
Quizzer virker dog som en god måde at holde dem i snor på. Det gør også eleven selv, opmærksom på deres eget niveau.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar