Deltagerne i de erhvervsrettede uddannelser

5. modul - 1. undervisning

Overskriften for i dag har været Læringmiljø, Kommunikation og Anderkendelse.

Jeg vil tage et emne af gangen og skive det der fængede mest hos mig.

Læringsmiljø

Vi har læst en tekst af Nordahl omkring læringmiljø. Nordahl taler om opretholdende faktorer som i den korte beskrivelse betyder negative mønstre. Det kan være eleverne der skaber sådanne mønstre, men også være noget der bliver overført med underviseren. Når nogle normer er blevet sat uhensigtsmæssigt over tid.

Nordahl forklare her selv hvilke elementer der kan have indflydelse på læringsmiljøet.

Det har undervisningen, elevforudsætningerne, ydre rammefaktorer og læringsudbytte er alle nogle der har udspring i læringsmiljøet.

Kommunikation

Kommunikation er en fyldig omgang. Vi kommunikere hele tiden - også når vi ikke siger noget. Kommunikationen bliver forstået ud fra vores relation til hinanden, dvs. måden vi taler til en elev på har en ordlyd - hvorimod hvis vi skulle sige det samme til vores børn, ville det sikkert være sagt på en anden måde og svaret ville være i en anden relation.

Løw mener at hvis vi er lydhør og åben, viser forståelse og indlevelse (empati) og giver bekræftelse og er bevidende er vi klar til en god kommunikation.

Vi arbejder også med begrebet Aktiv lytning. Det er her hvor der ikke bliver sagt noget (Audio) men vi sanser og mærker efter og ser på kropssprog.

Hvis vi taler anerkendende kommunikation, kan vi bruge Dystes begreb "optag". Det betyder at man bygger videre på det eleverne siger i undervisningen. Man tager en elevs udsagn og nævner det senere i undervisningen, på den måde anerkender vi elevens viden og gør eleven til en del af vores fællesskab.

Louise Klinge har lavet ny forskning omkring kommunikation, hun taler om fejlafstemning/afstemning.

Hattie taler om at et smil kan "løse" mange kommunikations misforståelser.

Vi fik til opgave at beskrive en kommunikation mellem underviser og elev. Jeg tænker ikke på nogen speciel samtale, men næste gang jeg er i undervisning, vil jeg være mere opmærksom på anerkendelse i samtalen og spørge ind til, hvad det præcis er eleven forestiller sig/tænker, hvis jeg er i tvivl om udsagnet. Lytte bedre til det sagte og usagte.

Anerkendelse

Den sidste overskrift - anerkendelse er måske den jeg har tænkt mindst i, men som så nok også derfor har overrasker mig mest. 

Honnest siger at anerkendelse vigtigt for at skabe selvværd og personlig identitet - her tænker han specielt på den Sociale sfære.

Han deler anderkendelse op i tre sfære:

Privat sfære - som omhandler kærlighed og omsorg fra familie og venner

Den retslige sfære - som er den man oplever som borger i staten

Den sociale sfære - som er den vi oplever som kollega, klassekammerat eller sammen med andre grupper. Et tilhørsforhold hvor vi bliver anerkendt og accepteret.

At udvise anderkendelse som underviser skaber gode lærerprocesser. Det er vigtigt at lade eleven bliver hørt og anerkendt i deres situation/oplevelse. Man behøver ikke være enige, men anerkende at det er sådan de ser det.

Anerkendelse giver det positive fundament til elevernes selvværd. 

Vi fik til opgave at drøfte områder hvor vi kunne få øje på krænkelser af elever i forhold til vores undervisning og hvordan vi kunne forbygge disse krænkelser ud fra Honnest 3 sfære.

Vi talte om vores egen fordomme i forhold til eleverne, elever der kommer med andre normer og elever med diagnoser. Der kan ske krænkelser i forhold til sådanne elever, fordi vores relation og forståelse for hinanden ikke er god nok. Vi talte om at løsningen kunne være at skabe et trygt undervisningslokale, så eleven turde åbne op og vi kan få en god relation.

Under emnet anerkendelse talte vi også omkring ris og ros. Ris og ros er ikke det samme som anerkendelse. Anerkendelse bygger på processen eleven har udført hvor ris og ros ofte bliver dømmende og personlig.

Evaluering

Hvordan gør jeg nu..

Når jeg tænker evaluering i min praksis, tænker jeg formativ evaluering. Vi har besluttet i afdelingen, at vi ikke giver en summativ evaluering alene.

Vi evaluere efter hvert hovedforløb i de fag eleverne har beskæftiget sig med. Her giver vi dem feedback og feedforward. I løbet af et hovedforløb, laver vi "løbende evaluering". Det bliver mest praktiseret i den praktiske undervisning, hvor de arbejde på øvelseshoved eller har kunder.

På GF2 er der evaluering efter hver projekt og de har i løbet af de 20 uger de går her også 4-5 kontaktlærer samtale, hvor deres faglige kunnen også bliver evalueret.

Det er i store træk det vi gør som det ser ud i dag.

 

Refleksioner over evaluering og teknologier

Jeg har aldrig tænkt digitale teknologier ind som evaluering, men kan godt se flere fordele ved det.

Vores refleksioner som vi undervejs i forløbet skriver i vores Blog, giver mulighed for som underviser, at give evaluering - og gøre den meget elevcentreret, dialogisk og differentieret.

Det der kan blive en udfordring, er at finde tiden til feedback, men mon ikke det kan lade sig gøre hvis det ikke er indlæg efter hver undervisningsgang der skal evalueres.

Det er også en mulighed at evaluere på forudsætning, delmål eller mål. Her er der flere muligheder at gøre brug af. Vi er blevet præsenteret for Socrative, Kahoot, Google Analyse og Office forms. I disse programmer er det muligt både at lave kvalitative og kvantitative undersøgelser.

 

Mit valg og hvorfor

Socrative har den fordel, at der er udviklet en app. Alle mine elever har en mobiltelefon der har adgang til app´s, derfor vil det være en god løsning som tilgang til teknologien. Vi har ikke computere i vores praktiklokaler og eleverne har heller ikke altid deres computer med, når de skal have praktisk undervisning. Socrative har også et fint udbud af muligheder, i forhold til hvordan jeg gerne vil kunne teste eleverne.

 

Denne model viser hvor i forløbet man kunne ligge en test. Den kan bruges til at finde ud af elevens basisviden,  er der er brug for stilladsering eller om de faglige mål er opnået i sidste ende.
 

 

Det at evaluere på delmål kunne være en løsning for mig i min didaktiske udfordring, da jeg har et ønske om, at eleverne på de to niveauer, skal arbejde kollaborativt. Jeg har også tænkt mig, at min didaktisk skal være elevcentreret og dialogisk og for at kunne opfylde det, vil en evaluering på delmål være en god indikator, for at sammensætte grupper til en sådan opgave.

Kopi af NJPAs PP Digital Evaluering

Ved udformning af en sådan test er det vigtigt at gøre op hvad det er der skal testes for og hvordan man formulere sine spørgsmål. Her er 10 gode råd til hvordan jeg kan evaluere i Socrative. 

Mulig løsning på mit didaktiske design - del 2

I præsentationen af mit didaktiske design, opremsede jeg nogle problematikker jeg hypotetisk kunne se ved didaktikken til undervisningen. Efter at have reflekteret over hvordan jeg kunne løse det didaktiske er her nogle bud.

Når jeg skal undervise på to forskellige forløb, som har to forskellige sæt af målpinde/niveauer - hvordan kan jeg så differentiere min undervisning bedst?

Flipped classroom konceptet kan hjælpe mig. Jeg påtænker at lave et oplæg til HF1 som en film. En PowerPoint med billeder, tekst og tale, som jeg vil lave i Office Mix (monologisk, multimodalt) efterfulgt af en film (remediering) som godt nok har engelsk tale, men som jeg laver en intro til, der fortæller lige præcis hvad det er mine elever skal holde fokus på i forhold til mål.

 Hvordan bruger jeg min tilstedeværelse i lokalet bedst, så alle elever får et optimalt læringsudbytte?

 Ved at bruge Flipped Classroom, på HF1, frigiver jeg tid, til at være tilstede og vise en demonstration hos GF2. Alle er i gang og ved hvad de skal lave - så der vil foregå læring. Når min demo. er afsluttet og GF2 er i gang med deres opgave, som vil være at lave en tro kopi af min (mesterlærer) vil jeg være til rådighed for dem der har brug for det.

I et undervisningslokale hvor knap 20 elever står og føntørrer vil der naturligt være en del larm. Samtidig plejer eleverne, når de har brug for min hjælp, at opsøge mig, dvs. de forlader deres plads og går rundt i lokalet. Det kan skabe en del uro og koncentrationsbesvær for nogle elever. For at skabe mere ro i lokalet, så alle kan arbejde, vil jeg udforme et sæt af kort i grøn, gul og rød til hver elev. Det giver dem mulighed for at indikere over for mig, om de har brug for hjælp, eller er helt klar på opgaven (Holmboe, Peter: Flip din undervisning, 2016) Med disse kort, forventer jeg der bliver plads til et endnu større læringsudbytte.

Kan jeg bruge elevernes kompetencer - eller mangel på kompetencer (i dette tilfælde, hvor GF2 ikke har stor kendskab til den disciplin vi skal arbejde med) til noget positivt - og hvordan vil eleverne være indstillet på en sådan udfordring?

Skal jeg prøve at undervise dem som et hold, eller er det mest optimalt at dele dem?

Jeg er meget spændt på, hvordan eleverne vil modtage konceptet om Flipped Classroom, samtidig med at de skal undervises med et andet hold på et andet niveau.

Jeg tænker at en fast struktur fra min side af, kan tilbageholde noget af den frustration der kunne opstå. Jeg overvejer at bruge modellen: Undervisningsloop

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at de arbejde på tværs af niveauer, da jeg ved at det kan give god motivation og sidste ende god læring (Holm Sørensen) For GF2 vil det være læring i forhold til at observere nogle der lige har stået i samme situation og for HF1 eleverne opstår læringen i processen af at skulle lærer fra sig. Jeg håber at få noget tavs læring i spil.

Samtidig vil jeg gerne at eleverne skal arbejde kollaborativt og dialogisk - og at jeg hele tiden har elevcentrering for øje.

Mulig løsning:

I forhold til at arbejde kollaborativt, vil jeg gerne gruppere eleverne bedst muligt. Jeg har 7 GF2 elever og 14 elever på 1.hovedforløb. Umiddelbart tænker jeg, at en GF2 elev, går sammen med to hovedforløbselever. Det giver mig 7 grupper. For at sammensætte dem vil jeg lave en test på delmål. Er der nogle elever det ikke vil være optimalt for, må jeg revidere min gruppeformation. Den bekymring der umiddelbart dukker op, ved at vælge denne løsning er at grundforløbseleven vil være i undertal. Tidligere er sådanne bekymringer gjort til skamme. Jeg har ofte oplevet, at vores elever hjælper og respektere hinanden. De er gode til at tage hånd om hinanden og det er også noget vi som undervisere i afdelingen vægter højt. Så selv om bekymringen igen melder sig, er jeg fortrøstningsfuld. Jeg har haft overvejelser om at bruge en Resurseperson i gruppen, som kunne videndele, men jeg synes ikke det giver mening på det har niveau.

Får jeg nok forberedelsestid?

Den skemalagte situation jeg står med - to niveauer, en underviser, kan blive en udfordring i forhold til min forberedelsestid. For at løse den lige nu og her, kan jeg gøre brug af remediering. Jeg vil på sigt gerne udvikle mit eget materiale til undervisningen, men det tager tid at udvikle og måske opstår der også en læring for mig, ved at reflektere over det materiale jeg laver remediering over og elevernes opfattelse af det. Det kan være jeg kan springe de klassiske opstartsfejl over.

Teknologi i undervísningen og didaktiske modeller.

Teknologi i undervisningen skal have et formål. Det er efterhånden en holdning jeg er stødt på nogle gange.

 

Det er vigtigt at jeg som underviser, har nogle overvejelser omkring hvorfor jeg vælger at bruge it i undervisningen. Har det en understøttende effekt for eleven? Bidrager det til en bedre form for læring?

Jeg kan bruge min SAMR model i forhold til hvilket udbytte mine valgte teknologier har.

 

 

Den normative og en deskriptive dimension er afhængige af hinanden.

Den deskriptive dimension kan rykke på den normative dimension og modsat - de to begreber er dynamiske. Begge er vigtige at have med for at skabe den gode undervisning.

 

 

 

Denne designlinje blev vi enige om på klassen, passer meget godt til vores egentlige undervisning. Så på den måde er den ikke en aha oplevelse, men den dokumentere godt, hvad vi som undervisere bliver bekræftet i foregår og at det er okay. Den giver en struktur i undervisningen.

Samtidig giver den god mening for mig, i forhold til den model der hedder: Undervisningsloops. En didaktisk model som arbejder i loops og hvor designlinjen kunne være f.eks. et Vejlednings/formidlingsloop.

 

 

 

Hvis vi tænker fremtiden ind i vores undervisning, skal vi arbejde i 2.0 didaktik.

Her skal vi ikke kun tænke fakta viden. Fakta viden er fint som en begyndelse, men når vi er over novice, er der brug for, at vi som lærer sørger for at undervisningen får indhold af: brug, anvendelse og analyse og senere hen kobler perspektivering på.

 

Modellen for didaktik 2.0, sammen med skemaet om vidensniveauer.

 

 

 

I forhold til modaliteter, kunne jeg godt lide denne lærersætning:

En modalitets affordances brugspotentialer omhandler dens styrker og svagheder ift. at skabe mening

Hvad så nu??

Det er efterhånden ved at gå op for mig, at fortsætter jeg -  om mine kollegaer, med at undervise som man hidtil og nogen steder stadig gør, opnår vores elever ikke de kompetencer de har brug for i det 21 århundrede. De bliver simpelthen ikke klædt godt nok på til opgaven. På sin vis ligger der et stort pres på mig som underviser, men jeg er klar til, at ændre undervisningen til Didaktik 2.0.

Det bliver spændende - lidt nervepirrende, men helt sikkert godt.

Flipped classroom, flipped learning, blended learning, digital dannelse, differentiering, elevcentrering, min nye lærerrolle og ikke mindst struktur i undervisningen, bliver min nye didaktik...

 

 

Differentiering i Flipped classroom.

Med udgangspunkt i 4 film om differentiering, fremlagt af Pernille Hjemov, Karin Svejgaard, 

Jeppe Bundsgaard og Steen Beck, fik vi til opgave at finde ud af, om der var forskelle og ligheder i deres udsagn.

Vi valgte at bruge Google docs som arbejdsredskab. Det giver os mulighed for at arbejde kollaborativt. Google docs er et dokument vi alle kan se på vores egen computer og kan skrive i samtidig. Det kræver lidt tilvænning, men jeg kan se mulighed for, at bruge det på flere måder. Opsamling af noter - som her, men også til brainstorm.

Resultatet af hvad vi fandt vigtigst fra de fire eksperter:

Fælles for de fire er, at det handler om:

• Elevcentreret undervisning - gør forskel
• Vær tydelig i din didaktik og hold fokus på hvilket princip du differentierer ud fra.
• Differentiering skaber motivation for den enkelte elev.

Jeg tænker, at jeg i forhold til min egen undervisning, kan være mere tydelig, i hvordan jeg differentierer. Både over for mig selv, men også over for eleverne. Selvom jeg differentiere dagligt, har jeg måske holdt mig tilbage for at gøre den store forskel fra en elev til en anden. Det har mine elever, en tendens til at synes er uretfærdigt, og det har jeg til dels imødekommet.

Her vil jeg være mere tydelig..

Per Gregersen - Quizzer, undervisningsdifferentiering og flipped classroom

Per Gregersen har i: Flipped din undervisning, skrevet om quizzer, undervisningsdifferentiering og flipped classroom. Jeg vil, som ovenfor, hive nogle nøgleord ud af kapitlet:

• Undervisningsdifferentiering giver elevcentrering
• Tænker differentiering delt i tre kategorier: 
• Omfangsdifferentiering: Elever får set mere materiale end andre
• Dybdedifferentiering: Elever arbejder i dybden med materialet
• Breddedifferentiering: Elever arbejder med samme stof - på forskellig vis
• Det kræver struktur
• Succes - motivation

Alt i alt er Per Gregersen enig med de fire andre eksperter. 

Han bruger Quizzer til at følge hans elever. Har de lært det der var hensigten?, Er de på det niveau de skal være? Han mener det er vigtigt hele tiden at have den viden/kontrol, så han ved hvor elevens niveau ligger.

I forhold til min egne elever, kan det være kompliceret hele tiden, at have den kendskab. Da erhvervsuddannelserne bygger på vekseluddannelse konceptet, ser jeg eleverne 1-5 uger af gangen, hvorefter de er 1-3 mdr i salon. Vores elever er i lære 4 år, hvoraf vi har dem på skole 1 år.

Quizzer virker dog som en god måde at holde dem i snor på. Det gør også eleven selv, opmærksom på deres eget niveau.

Til mine kollegaer.

Sidder her torsdag aften og tænker... jeg laver lige en lille film og blogger lidt om den.

En af opgaverne fra sidste undervisningsgang var at lave en "Drejebog til film". For mig var det oplagt at lave en film om hvordan sådan en drejebog kunne se ud, så jeg gik og reflekterede over hvordan den skulle strikkes sammen.
I mellemtiden faldt jeg over denne meget fine film af Ken Robinson, som virkelig satte nogle tanker i gang. Sådan en underviser har jeg ikke lyst til at være og jeg har heller ikke lyst til, at mine kollegaer er det. Derfor besluttede jeg at dedikere min film til mine kollegaer, i håb om, at de vil finde det lige så interessant som jeg, at arbejde med flipped classroom.
Inspirationen til drejebogen er taget fra Hachmann, Roland og Holmboe, Peter, Flipped Learning - mere end bare video, 2017
Filmen er lavet i ScreencastOmatic og selve oplægget er en Prezi.

https://www.youtube.com/watch?v=nK45o7p_Tcc

Flipped undervisning..

Blended learning, Flipped classroom, Flipped learning og Flipped learning-in-class... en masse begreber, som ved forberedelse til dagens undervisning, summede rundt i hovedet som en stor bisværm.

Det gav ikke mindre kaos, da Lene delte opgaven til den efterfølgende undervisning. Hvordan får vi løst den....?

Men stille og roligt. En ting af gangen og det skal nok gå...
Opgaven gav os flere muligheder. Vi havde selv medbestemmelse på hvordan vi ville arbejde med dagens emne (polyfonisk) Vi valgt at arbejde kollaborativt, og kaste os over denne case:

I jeres lærerteam tænker I efter sommerferien at ville bruge Flipped Learning som undervisningsform. Denne beslutning får lærer x,y og Z til at diskutere hvad er blended designs, Flipped Classroom, Flipped Learning og Flipped Learning in class. . Dette skaber stor uenighed. Diskussionen fortsætter, da lærer P kommer på banen og begynder at tale multimodalitet – Hvad er nu det? X bringer nu også affordance og remediering på banen. Da tiden nærmer sig hvor de skal til at planlægge kommer spørgsmålet på banen – hvilken didaktiske model skal vi arbejde efter? Hvordan skal de differentiere? Er det anderledes end i deres undervisning i dag? Lærer Y siger under planlægningen – vi skal da også have video på programmet – Hvad? - Hvordan skal vi arbejde med det? Gør vi det på en bestemt måde? Bruger vi en skabelon?

Som altid når man starter op med noget nyt, tager det lang tid at få lagt en struktur. Vi var dog forholdsvis hurtigt i gang og valgte at lave en Padlet, så vi alle kunne se med i vores notater. Vi snakkede frem og tilbage om hvilken Flipped udgave vi skulle kaste os over, men blev enige om at forholde os til didaktikken. Vi valgte denne model:

 Vi fik beskrevet alle emner i den inderste cirkel. Vi fik talt omkring mulitmodaliteter og om hvor vigtigt det er, at det materiale vi får lavet, bliver lavet for at understøtte elevernes læring - at vi får gjort det elevcentreret.

For at dokumentere vores arbejde, valgt vi at ligge det hele ind i en PowerPoint præsentation. Herfra har vi hver især til opgave, ved hjælp af Office Mix, at ligge lyd og eventuelt andre multimodaltieter ind over.

Min PowerPoint kan ses her: 

Flipped Learning

Definition af begreberne:

Blended Design:

At gøre brug af forskellige undervisningsformer, så det multimodale kommer til udtryk.

Flipped Classroom:

At få dagens oplæg på f.eks. film, til forberedelse hjemme og arbejde med selve stoffet i selve undervisningen.

Flipped learning:

Hvordan undervisning med digitale medier, understøtter og fremmer den enkelte elevs læringsproces bedst muligt. Det er muligt at gøre undervisningen meget elevcentreret og polyfonisk. Kræver ikke tilstedeværelse i undervisningen.

Flipped learning-in-class:

Har samme beskrivelse som Flipped Learning - dog kræver denne undervisningsform tilstedeværelse i undervisningen.

Dejligt at få alle begreber sat i defineret og sat i spil. En konstruktiv dag, der gav et billede af, hvordan jeg kunne arbejde med digitale teknologier i min undervisning.
Nu føler jeg mig bedre klædt på, til at finde løsningen på min didaktiske problemformulering. Så mon ikke der kommer en del 2 snart - en afslutning på min udfordring.

Lærer- og elevroller i forhold til digitale teknologier.

Hvad sker der når jeg indføre teknologien i min undervisning?

Med tilførselen af digitale teknologier i undervisningen, kan  lærer og elever få en lidt anderledes rolle end tidligere.

Ved at bruge teknologier i undervisningen, kan man som underviser opleve, at eleverne har et ligeså stort kendskab - eller måske et større kendskab, til selve mediet, end læreren selv. Her kunne man gøre brug af elevernes kompetencer og på forskellig vis lade dem formidle deres kendskab til forskellige programmer ved vidensledelse (fig.1) Vores elever i dag betragtes som digitale indfødte, de er vokset op med digitale medier og bruger dem dagligt i en tidlig alder. Dog må man forholde sig kritisk til, om eleven har en digital dannelse. Den er ikke medfødt..

 

   Forskellige former for videnledelse

 

fig.1  





 Jeg har i denne forbindelse reflekteret over min egen rolle som lærer. Anvender jeg mine elever som formidlere - og i hvilken form?

Ja det gør jeg.

Jeg har en uddannelse som frisør og rigtig mange faglige kompetencer i det fag. Det eneste jeg har brugt en computer til professionelt de 17 år, er det kassesystem vi brugte i salonen til at booke kunder i, tage mod betaling og sidst på dagen gøre kassen op. Nu bruger jeg en computer dagligt. Det er egentlig lidt tankevækkende... Jeg synes selv jeg har lært meget de knap tre år jeg har arbejdet som underviser, men det jeg lige hæfter mig ved, er at jeg ikke på noget tidspunkt har været skræmt af at bruge teknologien. Hvis jeg kigger på mine kollegaer, (som har været ansat ca. ligeså længe som jeg) så tror jeg vi er enige om, at det med at inkludere digitale teknologier i vores undervisning - det hjælper vi hinanden med. Vores situation gør som udgangspunkt at vi er optaget af den Innovative skolekultur. Som undervisere, har vi faktisk ikke så stor kendskab til andet.

Tilbage til spørgsmålet.. Jeg bruger oftest den form der hedder "Ressourceperson" Her

har jeg glæde af, at en elev kan videndele med andre elever eller mig!!

Det har den fordel, at det frigiver noget tid til mig, som jeg kan bruge til at hjælpe andre elever. Den elev der videndeler vokser med opgaven, så ved at tildele hende det ansvar, vokser vores relation. Ulempen kan være, at eleven ikke formår at forklare, så klassekammeraterne forstår det og derved skaber mere frustration.

Jeg har dog kun haft gode oplevelser med dette.

 

 

fig.2

 

 Hvis jeg skulle beskrive min egen rolle som lærer og vurdere hvilken position jeg oftest befinder mig i,(fig.2) er det den dialogiske undervisning. Der hvor jeg har et samspil med eleverne - og eleverne med hinanden. Det veksler dog meget, afhængig af hvor langt i uddannelsen de hold jeg underviser er og om det er et teoretisk eller praktisk fag. Er faget f.eks. teoretisk på et grundforløb, vil jeg indtage en mere vertikal lærerrolle og er det et praktisk fag på et højt hovedforløb, indtager jeg mere den horisontale lærerrolle. Dog tænker jeg, at på en hvilken som helst undervisningsdag, er i kontakt med både den monologiske-, dialogiske- og polyfoniske- undervisning.

 

Erstatter teknologien den undervisning vi lavede tidligere - eller tilføjer den noget nyt? Hvis jeg forholder mig til SAMR- modellen (fig.3) kan jeg bruge den som redskab, til at vurdere, hvor vigtigt det er at tilføje teknologien, til lige præcis den didaktiske udfordring jeg sidder med. I visse tilfælde ville den bare erstatte det eksisterende materiale, også er der måske ingen ide i at bruge tid og kræfter på det..

Her tænker jeg også på de undersøgelse der siger, at selvom vi har flere computer og tablets pr. indbygger i Danmark, har vi ifølge PISA undersøgelser ikke opnået bedre resultater. Er det fordi vi bruger teknologien som Substitution i stedet for at bruge den mere innovativt som Redefinition.

 

Note til mig selv: laminer en SAMR-model og lig den i min didaktiske hjælpemappe!

 

 

fig.3



 

 Som præsentationsværktøjer har vi i dag været inde og kigge på Prezi som kunne være en erstatning for PowerPoint. Min vurdering er at den kunne være nemmere at overskue for eleverne, fordi de ved første syn har et overblik over hvor lang en præsentation de skal forholde sig til. Der er mere bevægelse fra slide til slide, så den kunne beskrives som mere underholdende.

PowerPoint kan tilføres lyd/tale til hver slide og med det gøre den mere brugbar i forhold til at bruge den mulighed til Flipped Learning. Mix tilføjelsen tænker jeg også er en god tilføjelse til PowerPoint, det bliver mindre stift.

I forhold til samarbejdsværktøjer kiggede vi på linket til Gratis digitale lærermidler. Her findes mange forskellige programmer med mange muligheder. Henrik og jeg kiggede på Lino, som er en form for opslagstavle, der minder om Padlet, men den har lidt flere muligheder og æstetisk bedre. 

Lino kan bruges til projekter, præsentationer, refleksioner, samarbejde og samskrivning. Den kan bruges som gruppe, klasse eller af underviseren form information. Man kan ligge noter, billeder og film op på tavlen, og du kan arbejde med det fra forskellige steder og i forskellig tid (fig.4) og bruges både kooperativt og kollaborativt afhængig af opgavebeskrivelsen.

 

 

 fig.4

 

Kooperation og Kollaboration  - to måder at samarbejde på

Hvis jeg tænker over min egen undervisning i forhold til de to måder at samarbejde på, bruger jeg kooperation lidt mere en kollaboration, men igen har det også indflydelse, hvilket fag jeg underviser i.(fig.5) Den kollaborative form, ligger godt til de fag, der omfatter innovation og den kooperative form for undervisning, passer bedre til de fag hvor vi arbejder med mere faktaviden.

Umiddelbart tænker jeg også det er mere tidskrævende at arbejde kollaborativt - men det kan være der er en teknologisk løsning på det!

 

 fig.5

 

 

Det var en del refleksioner over undervisningen i går. Nogle indeholder kendte elementer (heldigvis!) men sat i et andet perspektiv og andre helt nye elementer. Nu har jeg fået dem placeret i min kognitive harddisk - sådan da.. så håber jeg de er placeret rigtigt, så de dukker op, når jeg laver en søgning.

 

 

Præsentation af mig..

Så er jeg på film..

Jeg har fået til opgave at lave en præsentation af mig selv - på FILM. Efter flere forsøg (læs: pænt mange) er jeg noget frem til noget jeg kan leve med. Jeg troede ikke det ville blive så svært, men tanken om at andre kan se det, fylder åbenbart mere end jeg lige troede.

Jeg har filmet på min telefon og redigeret en lille smule i IMovie, som jeg finder helt nemt at gå til.

Linket har jeg tilføjet en QR kode. Dem er jeg blevet helt glade for.

Mit didaktiske design - del 1 - Udfordringen

Jeg har fået en udfordring - eller måske er det bare en problemstilling...

Når jeg vender tilbage til undervisningen efter dette DEP modul, vil mit skema nogle dage - måske kun en gang i ugen, se noget anderledes ud.

Vi har på frisøruddannelsen kvote på vores optag. Det betyder at der er begrænsning på, hvor mange elever vi har mulighed for at starte op på Grundforløbet. I år har vi en kvote på 12 elever, og da vi  laver opstart to gange om året, giver det - for den hurtige 6 ELEVER, pr halvår... Vi kan dog være heldige at der er elever der kommer ind med kontrakt, men det er ikke helt nok til, at det kan forsvares økonomisk på den lange bane.

Som løsning på denne situation, forsøger vi at arbejde i noget vi har døbt Flexrum, men som for mig egentlig bedst kan beskrives som differentiering i undervisningen - på alle måder.

En model, for en løsning vi har talt om er, at man som enkelt underviser, skal undervise to hold, eller to undervisere knyttet til tre hold. Vi har også talt om en model hvor to undervisere kan starte to hold op - et hver især, og efterfølgende kan den ene underviser overtage/varetage begge hold - og derved frigive en af underviserene til andre opgaver. Valget er faldet på den første model og når jeg kommer tilbage har jeg tre undervisningsdage, hvor jeg skal undervise GF2 sammen med 1. hovedforløb. Jeg har været så heldig denne gang, at vi har kunnet få skemaerne til at passe sådan, at det er den samme disciplin alle elever skal undervises i.

 

Dog er der nogle spørgsmål jeg tumler med:

• Når jeg skal undervise på to forskellige forløb, som har to forskellige sæt af målpinde/niveauer - hvordan kan jeg så differentiere min undervisning bedst?
• Hvordan bruger jeg min tilstedeværelse i lokalet bedst, så alle elever får et optimalt læringsudbytte?
• Kan jeg bruge elevernes kompetencer - eller mangel på kompetencer (i dette tilfælde, hvor GF2 ikke har stor kendskab til den disciplin vi skal arbejde med) til noget positivt - og hvordan vil eleverne være indstillet på en sådan udfordring?
• Skal jeg prøve at undervise dem som et hold, eller er det mest optimalt at dele dem?
• Får jeg nok forberedelsestid?

Som udgangspunkt er jeg ikke nervøs for mængden af elever. Det har vi afstemt, så jeg kommer ikke til at stå med nogle enorm store hold.

 

Disciplinen som jeg skal start op med er brush. Brush ligger under damearbejde og er i dette tilfælde, føntørring på øvelseshoved og ikke på en kunde.

 



 

Mine didaktiske overvejelser..

Jeg tænker det er vigtigt, at jeg starter med at kigge på de faglige målpindene for de to hold:

 

Grundforløb: 

Eleven skal have kendskab til værktøjshåndtering i forhold til brush. De skal have kendskab til brush teknikker og fagudtryk i den forbindelse. Der bliver lavet løbende evaluering.

 

1. Hovedforløb:

Eleven skal kunne udføre en brush vha. forskellige teknikker. De skal have fokus på bevægelse og form og klædelighed. Der bliver lavet løbende evaluering. Forløbet skal bestås med BE/IB, afsluttes med karakter på 8hf.

Niveau: Rutine

 

Hypotesen for hvilke digitale hjælpemidler jeg kunne bruge..

På nuværende tidspunkt tænker jeg det kunne være spændende at arbejde med flipped learning. En undervisningsform, hvor man vender den klassiske undervisning på hovedet. Et filmet oplæg, som jeg har delt med eleverne på forhånd (alle hold i på vores uddannelse, har hver deres facebookgruppe, som vi bruger til at dele alle slags information i) 

 

Jeg vil i sådan en opstartsfase som denne, have brug for at evaluere på elevernes udbytte af undervisningen. Her tænker jeg Socrative kan være en mulighed.

 

Min didaktiske problemstilling følger jeg op på i 2. del

 

 

 

 

 

 

Refleksion over forberedelsen til næste undervisning...

Jeg har nu set youtube film med Vibe Aakrog og Jeppe Egendal omkring Transfer og læst insprationshæftet fra Metropol. Det jeg hæfter mig ved er Vibe Aakrogs pointe om hvor svært det kan være for eleverne at anvende/overføre det lærte til deres egen praksis.. hvad skal de bruge det til? Lige nu er jeg selv elev og kan godt sætte mig selv i deres sted.. Jeg ved selvfølgelig godt hvad jeg skal bruge den undervisning jeg skal modtage til og hvilken gavn det kan have i min undervisning, men lige det med at lave transfer til min konkrete undervisning vælter rundt i hovedet på mig.

Jeg beroliger mig selv med, at vi kun lige er gået i gang og at det er helt okay at være rundtosset når man starter op på noget nyt..(det må I gerne bekræfte mig i!)

Efter dagens læsning hæfter jeg mig ved nogle konkrete sætninger:

• Digitalisering er ikke et mål i sig selv, men målrettet og klog digitalisering af EUD er til gavn for elevernes læring
• Det tværgående forskningssamarbejde er af vigtig betydning for erhvervs skolerne
• Det er vigtigt at underviseren er klædt på til opgaven og tager ejerskab for de digitale løsninger og den praktiske implementering.

Det fik mig til at kontakte Herningsholm Erhvervskoles Pædagogiske udviklingskonsulent, for at høre skolens værdier omkring digitale teknologier i undervisningen. Heldigvis læner de sig op af de ovennævnte udsagn (det var heldigt..) Værdigrundlaget er sat og udviklingen er i gang.

Umiddelbart bruger jeg flere digitale medier/programmer end jeg troede, spørgsmålet er så, om jeg rammer plet i forhold til min didaktik...

Jeg glæder mig til på fredag, hvor teorierne bliver konkrete i forhold til min undervisning.

Så er jeg igang...

Formålet med denne blog er at reflektere over undervisningen på modulet "Digitale teknologier i de erhvervsrettede uddannelser"

Jeg har glædet mig til at komme i gang, fordi jeg synes, det er en spændende udfordring, at bruge IT til læring og med et didaktisk perspektiv.

Allerede nu er jeg blevet opmærksom på vigtigheden af, at vælge den rigtige løsning i forhold til den læring der skal foregå og lidt skræmt af hvordan algoritmer styrer mit søgeresultat.

Medierne skal ikke holdes ude af undervisningen, men være en del af det - fuldstændig som det ellers er i vores hverdag. Jeg skal som underviser tage ansvar for, at eleverne bruger teknologien på en fornuftig måde.

Lene skrev en kommentar til dette indlæg, som jeg gerne vil uddybe.

 

Du er også blevet præsenteret for platforme, studienet, google+ og blogger, som også har stor indflydelse på læring og didaktik.Du tager godt stilling til brug af de digitale teknologier. Hvordan tænker du, du vil tage det ansvar på dig,at de unge bruger teknologien på en fornuftig måde - tænker du et undervisningsforløb, eller vil du være eksemplarisk???

 

 

Da jeg startede som underviser var jeg frustreret over elevernes uhensigtsmæssige brug (synes jeg) af mobiltelefoner i undervisningen. Jeg oplevede at deres telefoner ofte var, en forlængelse af deres arm. Det er muligt, at noget af brugen var fagligt, men jeg oplevede, at rigtig meget ikke var. I starten ignorerede jeg det, men ret hurtigt blev den forbudt og skulle pakkes væk. Efterfølgende har jeg haft brug for, at eleverne brugte deres mobiltelefon i undervisningen, fx har vil brugt Woop appen til at lave løb med, for også at ramme en anden målpind, nemlig bevægelse og eleverne bruger også deres telefon til at dokumentere deres arbejde med, i form af billeder.

Efter en snak på lærerværelset med mine andre kollegaer, som havde haft den samme oplevelse, besluttede vi, at der skulle laves et regelsæt for hvordan man bruger sin mobiltelefon i undervisningstiden. Eleverne var selv med til at beslutte reglerne Ved at gøre det på den måde får de ejerskab og derved mere motivation til at overholde reglerne.

En spæd opstart i digital dannelse..

 

Så for at svare Lene, vil jeg som udgangspunkt tage ansvar ved at være eksemplarisk og samtidig gøre det til en del af undervisningen. De digitale teknologier jeg kommer til at præsentere eleverne for i undervisningen vil jeg tage ansvar og forklare hvordan de brugs mest hensigtsmæssigt. Det kræver selvfølgelig at jeg er klædt godt på til opgaven, men det arbejder jeg på, det arbejder Herningsholm Erhvervsskole på og ministeriet forventer det.

 

Første værktøj præsenteret: Padlet.

- Bruges til at oprette et flerstemmig klasserum. Et redskab til dialog, som både kan indeholde skrift og film,