Deltagerne i de erhvervsrettede uddannelser

5. modul - 1. undervisning

Overskriften for i dag har været Læringmiljø, Kommunikation og Anderkendelse.

Jeg vil tage et emne af gangen og skive det der fængede mest hos mig.

Læringsmiljø

Vi har læst en tekst af Nordahl omkring læringmiljø. Nordahl taler om opretholdende faktorer som i den korte beskrivelse betyder negative mønstre. Det kan være eleverne der skaber sådanne mønstre, men også være noget der bliver overført med underviseren. Når nogle normer er blevet sat uhensigtsmæssigt over tid.

Nordahl forklare her selv hvilke elementer der kan have indflydelse på læringsmiljøet.

Det har undervisningen, elevforudsætningerne, ydre rammefaktorer og læringsudbytte er alle nogle der har udspring i læringsmiljøet.

Kommunikation

Kommunikation er en fyldig omgang. Vi kommunikere hele tiden - også når vi ikke siger noget. Kommunikationen bliver forstået ud fra vores relation til hinanden, dvs. måden vi taler til en elev på har en ordlyd - hvorimod hvis vi skulle sige det samme til vores børn, ville det sikkert være sagt på en anden måde og svaret ville være i en anden relation.

Løw mener at hvis vi er lydhør og åben, viser forståelse og indlevelse (empati) og giver bekræftelse og er bevidende er vi klar til en god kommunikation.

Vi arbejder også med begrebet Aktiv lytning. Det er her hvor der ikke bliver sagt noget (Audio) men vi sanser og mærker efter og ser på kropssprog.

Hvis vi taler anerkendende kommunikation, kan vi bruge Dystes begreb "optag". Det betyder at man bygger videre på det eleverne siger i undervisningen. Man tager en elevs udsagn og nævner det senere i undervisningen, på den måde anerkender vi elevens viden og gør eleven til en del af vores fællesskab.

Louise Klinge har lavet ny forskning omkring kommunikation, hun taler om fejlafstemning/afstemning.

Hattie taler om at et smil kan "løse" mange kommunikations misforståelser.

Vi fik til opgave at beskrive en kommunikation mellem underviser og elev. Jeg tænker ikke på nogen speciel samtale, men næste gang jeg er i undervisning, vil jeg være mere opmærksom på anerkendelse i samtalen og spørge ind til, hvad det præcis er eleven forestiller sig/tænker, hvis jeg er i tvivl om udsagnet. Lytte bedre til det sagte og usagte.

Anerkendelse

Den sidste overskrift - anerkendelse er måske den jeg har tænkt mindst i, men som så nok også derfor har overrasker mig mest. 

Honnest siger at anerkendelse vigtigt for at skabe selvværd og personlig identitet - her tænker han specielt på den Sociale sfære.

Han deler anderkendelse op i tre sfære:

Privat sfære - som omhandler kærlighed og omsorg fra familie og venner

Den retslige sfære - som er den man oplever som borger i staten

Den sociale sfære - som er den vi oplever som kollega, klassekammerat eller sammen med andre grupper. Et tilhørsforhold hvor vi bliver anerkendt og accepteret.

At udvise anderkendelse som underviser skaber gode lærerprocesser. Det er vigtigt at lade eleven bliver hørt og anerkendt i deres situation/oplevelse. Man behøver ikke være enige, men anerkende at det er sådan de ser det.

Anerkendelse giver det positive fundament til elevernes selvværd. 

Vi fik til opgave at drøfte områder hvor vi kunne få øje på krænkelser af elever i forhold til vores undervisning og hvordan vi kunne forbygge disse krænkelser ud fra Honnest 3 sfære.

Vi talte om vores egen fordomme i forhold til eleverne, elever der kommer med andre normer og elever med diagnoser. Der kan ske krænkelser i forhold til sådanne elever, fordi vores relation og forståelse for hinanden ikke er god nok. Vi talte om at løsningen kunne være at skabe et trygt undervisningslokale, så eleven turde åbne op og vi kan få en god relation.

Under emnet anerkendelse talte vi også omkring ris og ros. Ris og ros er ikke det samme som anerkendelse. Anerkendelse bygger på processen eleven har udført hvor ris og ros ofte bliver dømmende og personlig.

Evaluering

Hvordan gør jeg nu..

Når jeg tænker evaluering i min praksis, tænker jeg formativ evaluering. Vi har besluttet i afdelingen, at vi ikke giver en summativ evaluering alene.

Vi evaluere efter hvert hovedforløb i de fag eleverne har beskæftiget sig med. Her giver vi dem feedback og feedforward. I løbet af et hovedforløb, laver vi "løbende evaluering". Det bliver mest praktiseret i den praktiske undervisning, hvor de arbejde på øvelseshoved eller har kunder.

På GF2 er der evaluering efter hver projekt og de har i løbet af de 20 uger de går her også 4-5 kontaktlærer samtale, hvor deres faglige kunnen også bliver evalueret.

Det er i store træk det vi gør som det ser ud i dag.

 

Refleksioner over evaluering og teknologier

Jeg har aldrig tænkt digitale teknologier ind som evaluering, men kan godt se flere fordele ved det.

Vores refleksioner som vi undervejs i forløbet skriver i vores Blog, giver mulighed for som underviser, at give evaluering - og gøre den meget elevcentreret, dialogisk og differentieret.

Det der kan blive en udfordring, er at finde tiden til feedback, men mon ikke det kan lade sig gøre hvis det ikke er indlæg efter hver undervisningsgang der skal evalueres.

Det er også en mulighed at evaluere på forudsætning, delmål eller mål. Her er der flere muligheder at gøre brug af. Vi er blevet præsenteret for Socrative, Kahoot, Google Analyse og Office forms. I disse programmer er det muligt både at lave kvalitative og kvantitative undersøgelser.

 

Mit valg og hvorfor

Socrative har den fordel, at der er udviklet en app. Alle mine elever har en mobiltelefon der har adgang til app´s, derfor vil det være en god løsning som tilgang til teknologien. Vi har ikke computere i vores praktiklokaler og eleverne har heller ikke altid deres computer med, når de skal have praktisk undervisning. Socrative har også et fint udbud af muligheder, i forhold til hvordan jeg gerne vil kunne teste eleverne.

 

Denne model viser hvor i forløbet man kunne ligge en test. Den kan bruges til at finde ud af elevens basisviden,  er der er brug for stilladsering eller om de faglige mål er opnået i sidste ende.
 

 

Det at evaluere på delmål kunne være en løsning for mig i min didaktiske udfordring, da jeg har et ønske om, at eleverne på de to niveauer, skal arbejde kollaborativt. Jeg har også tænkt mig, at min didaktisk skal være elevcentreret og dialogisk og for at kunne opfylde det, vil en evaluering på delmål være en god indikator, for at sammensætte grupper til en sådan opgave.

Kopi af NJPAs PP Digital Evaluering

Ved udformning af en sådan test er det vigtigt at gøre op hvad det er der skal testes for og hvordan man formulere sine spørgsmål. Her er 10 gode råd til hvordan jeg kan evaluere i Socrative. 

Mulig løsning på mit didaktiske design - del 2

I præsentationen af mit didaktiske design, opremsede jeg nogle problematikker jeg hypotetisk kunne se ved didaktikken til undervisningen. Efter at have reflekteret over hvordan jeg kunne løse det didaktiske er her nogle bud.

Når jeg skal undervise på to forskellige forløb, som har to forskellige sæt af målpinde/niveauer - hvordan kan jeg så differentiere min undervisning bedst?

Flipped classroom konceptet kan hjælpe mig. Jeg påtænker at lave et oplæg til HF1 som en film. En PowerPoint med billeder, tekst og tale, som jeg vil lave i Office Mix (monologisk, multimodalt) efterfulgt af en film (remediering) som godt nok har engelsk tale, men som jeg laver en intro til, der fortæller lige præcis hvad det er mine elever skal holde fokus på i forhold til mål.

 Hvordan bruger jeg min tilstedeværelse i lokalet bedst, så alle elever får et optimalt læringsudbytte?

 Ved at bruge Flipped Classroom, på HF1, frigiver jeg tid, til at være tilstede og vise en demonstration hos GF2. Alle er i gang og ved hvad de skal lave - så der vil foregå læring. Når min demo. er afsluttet og GF2 er i gang med deres opgave, som vil være at lave en tro kopi af min (mesterlærer) vil jeg være til rådighed for dem der har brug for det.

I et undervisningslokale hvor knap 20 elever står og føntørrer vil der naturligt være en del larm. Samtidig plejer eleverne, når de har brug for min hjælp, at opsøge mig, dvs. de forlader deres plads og går rundt i lokalet. Det kan skabe en del uro og koncentrationsbesvær for nogle elever. For at skabe mere ro i lokalet, så alle kan arbejde, vil jeg udforme et sæt af kort i grøn, gul og rød til hver elev. Det giver dem mulighed for at indikere over for mig, om de har brug for hjælp, eller er helt klar på opgaven (Holmboe, Peter: Flip din undervisning, 2016) Med disse kort, forventer jeg der bliver plads til et endnu større læringsudbytte.

Kan jeg bruge elevernes kompetencer - eller mangel på kompetencer (i dette tilfælde, hvor GF2 ikke har stor kendskab til den disciplin vi skal arbejde med) til noget positivt - og hvordan vil eleverne være indstillet på en sådan udfordring?

Skal jeg prøve at undervise dem som et hold, eller er det mest optimalt at dele dem?

Jeg er meget spændt på, hvordan eleverne vil modtage konceptet om Flipped Classroom, samtidig med at de skal undervises med et andet hold på et andet niveau.

Jeg tænker at en fast struktur fra min side af, kan tilbageholde noget af den frustration der kunne opstå. Jeg overvejer at bruge modellen: Undervisningsloop

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at de arbejde på tværs af niveauer, da jeg ved at det kan give god motivation og sidste ende god læring (Holm Sørensen) For GF2 vil det være læring i forhold til at observere nogle der lige har stået i samme situation og for HF1 eleverne opstår læringen i processen af at skulle lærer fra sig. Jeg håber at få noget tavs læring i spil.

Samtidig vil jeg gerne at eleverne skal arbejde kollaborativt og dialogisk - og at jeg hele tiden har elevcentrering for øje.

Mulig løsning:

I forhold til at arbejde kollaborativt, vil jeg gerne gruppere eleverne bedst muligt. Jeg har 7 GF2 elever og 14 elever på 1.hovedforløb. Umiddelbart tænker jeg, at en GF2 elev, går sammen med to hovedforløbselever. Det giver mig 7 grupper. For at sammensætte dem vil jeg lave en test på delmål. Er der nogle elever det ikke vil være optimalt for, må jeg revidere min gruppeformation. Den bekymring der umiddelbart dukker op, ved at vælge denne løsning er at grundforløbseleven vil være i undertal. Tidligere er sådanne bekymringer gjort til skamme. Jeg har ofte oplevet, at vores elever hjælper og respektere hinanden. De er gode til at tage hånd om hinanden og det er også noget vi som undervisere i afdelingen vægter højt. Så selv om bekymringen igen melder sig, er jeg fortrøstningsfuld. Jeg har haft overvejelser om at bruge en Resurseperson i gruppen, som kunne videndele, men jeg synes ikke det giver mening på det har niveau.

Får jeg nok forberedelsestid?

Den skemalagte situation jeg står med - to niveauer, en underviser, kan blive en udfordring i forhold til min forberedelsestid. For at løse den lige nu og her, kan jeg gøre brug af remediering. Jeg vil på sigt gerne udvikle mit eget materiale til undervisningen, men det tager tid at udvikle og måske opstår der også en læring for mig, ved at reflektere over det materiale jeg laver remediering over og elevernes opfattelse af det. Det kan være jeg kan springe de klassiske opstartsfejl over.

Teknologi i undervísningen og didaktiske modeller.

Teknologi i undervisningen skal have et formål. Det er efterhånden en holdning jeg er stødt på nogle gange.

 

Det er vigtigt at jeg som underviser, har nogle overvejelser omkring hvorfor jeg vælger at bruge it i undervisningen. Har det en understøttende effekt for eleven? Bidrager det til en bedre form for læring?

Jeg kan bruge min SAMR model i forhold til hvilket udbytte mine valgte teknologier har.

 

 

Den normative og en deskriptive dimension er afhængige af hinanden.

Den deskriptive dimension kan rykke på den normative dimension og modsat - de to begreber er dynamiske. Begge er vigtige at have med for at skabe den gode undervisning.

 

 

 

Denne designlinje blev vi enige om på klassen, passer meget godt til vores egentlige undervisning. Så på den måde er den ikke en aha oplevelse, men den dokumentere godt, hvad vi som undervisere bliver bekræftet i foregår og at det er okay. Den giver en struktur i undervisningen.

Samtidig giver den god mening for mig, i forhold til den model der hedder: Undervisningsloops. En didaktisk model som arbejder i loops og hvor designlinjen kunne være f.eks. et Vejlednings/formidlingsloop.

 

 

 

Hvis vi tænker fremtiden ind i vores undervisning, skal vi arbejde i 2.0 didaktik.

Her skal vi ikke kun tænke fakta viden. Fakta viden er fint som en begyndelse, men når vi er over novice, er der brug for, at vi som lærer sørger for at undervisningen får indhold af: brug, anvendelse og analyse og senere hen kobler perspektivering på.

 

Modellen for didaktik 2.0, sammen med skemaet om vidensniveauer.

 

 

 

I forhold til modaliteter, kunne jeg godt lide denne lærersætning:

En modalitets affordances brugspotentialer omhandler dens styrker og svagheder ift. at skabe mening

Hvad så nu??

Det er efterhånden ved at gå op for mig, at fortsætter jeg -  om mine kollegaer, med at undervise som man hidtil og nogen steder stadig gør, opnår vores elever ikke de kompetencer de har brug for i det 21 århundrede. De bliver simpelthen ikke klædt godt nok på til opgaven. På sin vis ligger der et stort pres på mig som underviser, men jeg er klar til, at ændre undervisningen til Didaktik 2.0.

Det bliver spændende - lidt nervepirrende, men helt sikkert godt.

Flipped classroom, flipped learning, blended learning, digital dannelse, differentiering, elevcentrering, min nye lærerrolle og ikke mindst struktur i undervisningen, bliver min nye didaktik...

 

 

Differentiering i Flipped classroom.

Med udgangspunkt i 4 film om differentiering, fremlagt af Pernille Hjemov, Karin Svejgaard, 

Jeppe Bundsgaard og Steen Beck, fik vi til opgave at finde ud af, om der var forskelle og ligheder i deres udsagn.

Vi valgte at bruge Google docs som arbejdsredskab. Det giver os mulighed for at arbejde kollaborativt. Google docs er et dokument vi alle kan se på vores egen computer og kan skrive i samtidig. Det kræver lidt tilvænning, men jeg kan se mulighed for, at bruge det på flere måder. Opsamling af noter - som her, men også til brainstorm.

Resultatet af hvad vi fandt vigtigst fra de fire eksperter:

Fælles for de fire er, at det handler om:

• Elevcentreret undervisning - gør forskel
• Vær tydelig i din didaktik og hold fokus på hvilket princip du differentierer ud fra.
• Differentiering skaber motivation for den enkelte elev.

Jeg tænker, at jeg i forhold til min egen undervisning, kan være mere tydelig, i hvordan jeg differentierer. Både over for mig selv, men også over for eleverne. Selvom jeg differentiere dagligt, har jeg måske holdt mig tilbage for at gøre den store forskel fra en elev til en anden. Det har mine elever, en tendens til at synes er uretfærdigt, og det har jeg til dels imødekommet.

Her vil jeg være mere tydelig..

Per Gregersen - Quizzer, undervisningsdifferentiering og flipped classroom

Per Gregersen har i: Flipped din undervisning, skrevet om quizzer, undervisningsdifferentiering og flipped classroom. Jeg vil, som ovenfor, hive nogle nøgleord ud af kapitlet:

• Undervisningsdifferentiering giver elevcentrering
• Tænker differentiering delt i tre kategorier: 
• Omfangsdifferentiering: Elever får set mere materiale end andre
• Dybdedifferentiering: Elever arbejder i dybden med materialet
• Breddedifferentiering: Elever arbejder med samme stof - på forskellig vis
• Det kræver struktur
• Succes - motivation

Alt i alt er Per Gregersen enig med de fire andre eksperter. 

Han bruger Quizzer til at følge hans elever. Har de lært det der var hensigten?, Er de på det niveau de skal være? Han mener det er vigtigt hele tiden at have den viden/kontrol, så han ved hvor elevens niveau ligger.

I forhold til min egne elever, kan det være kompliceret hele tiden, at have den kendskab. Da erhvervsuddannelserne bygger på vekseluddannelse konceptet, ser jeg eleverne 1-5 uger af gangen, hvorefter de er 1-3 mdr i salon. Vores elever er i lære 4 år, hvoraf vi har dem på skole 1 år.

Quizzer virker dog som en god måde at holde dem i snor på. Det gør også eleven selv, opmærksom på deres eget niveau.

Til mine kollegaer.

Sidder her torsdag aften og tænker... jeg laver lige en lille film og blogger lidt om den.

En af opgaverne fra sidste undervisningsgang var at lave en "Drejebog til film". For mig var det oplagt at lave en film om hvordan sådan en drejebog kunne se ud, så jeg gik og reflekterede over hvordan den skulle strikkes sammen.
I mellemtiden faldt jeg over denne meget fine film af Ken Robinson, som virkelig satte nogle tanker i gang. Sådan en underviser har jeg ikke lyst til at være og jeg har heller ikke lyst til, at mine kollegaer er det. Derfor besluttede jeg at dedikere min film til mine kollegaer, i håb om, at de vil finde det lige så interessant som jeg, at arbejde med flipped classroom.
Inspirationen til drejebogen er taget fra Hachmann, Roland og Holmboe, Peter, Flipped Learning - mere end bare video, 2017
Filmen er lavet i ScreencastOmatic og selve oplægget er en Prezi.

https://www.youtube.com/watch?v=nK45o7p_Tcc

Flipped undervisning..

Blended learning, Flipped classroom, Flipped learning og Flipped learning-in-class... en masse begreber, som ved forberedelse til dagens undervisning, summede rundt i hovedet som en stor bisværm.

Det gav ikke mindre kaos, da Lene delte opgaven til den efterfølgende undervisning. Hvordan får vi løst den....?

Men stille og roligt. En ting af gangen og det skal nok gå...
Opgaven gav os flere muligheder. Vi havde selv medbestemmelse på hvordan vi ville arbejde med dagens emne (polyfonisk) Vi valgt at arbejde kollaborativt, og kaste os over denne case:

I jeres lærerteam tænker I efter sommerferien at ville bruge Flipped Learning som undervisningsform. Denne beslutning får lærer x,y og Z til at diskutere hvad er blended designs, Flipped Classroom, Flipped Learning og Flipped Learning in class. . Dette skaber stor uenighed. Diskussionen fortsætter, da lærer P kommer på banen og begynder at tale multimodalitet – Hvad er nu det? X bringer nu også affordance og remediering på banen. Da tiden nærmer sig hvor de skal til at planlægge kommer spørgsmålet på banen – hvilken didaktiske model skal vi arbejde efter? Hvordan skal de differentiere? Er det anderledes end i deres undervisning i dag? Lærer Y siger under planlægningen – vi skal da også have video på programmet – Hvad? - Hvordan skal vi arbejde med det? Gør vi det på en bestemt måde? Bruger vi en skabelon?

Som altid når man starter op med noget nyt, tager det lang tid at få lagt en struktur. Vi var dog forholdsvis hurtigt i gang og valgte at lave en Padlet, så vi alle kunne se med i vores notater. Vi snakkede frem og tilbage om hvilken Flipped udgave vi skulle kaste os over, men blev enige om at forholde os til didaktikken. Vi valgte denne model:

 Vi fik beskrevet alle emner i den inderste cirkel. Vi fik talt omkring mulitmodaliteter og om hvor vigtigt det er, at det materiale vi får lavet, bliver lavet for at understøtte elevernes læring - at vi får gjort det elevcentreret.

For at dokumentere vores arbejde, valgt vi at ligge det hele ind i en PowerPoint præsentation. Herfra har vi hver især til opgave, ved hjælp af Office Mix, at ligge lyd og eventuelt andre multimodaltieter ind over.

Min PowerPoint kan ses her: 

Flipped Learning

Definition af begreberne:

Blended Design:

At gøre brug af forskellige undervisningsformer, så det multimodale kommer til udtryk.

Flipped Classroom:

At få dagens oplæg på f.eks. film, til forberedelse hjemme og arbejde med selve stoffet i selve undervisningen.

Flipped learning:

Hvordan undervisning med digitale medier, understøtter og fremmer den enkelte elevs læringsproces bedst muligt. Det er muligt at gøre undervisningen meget elevcentreret og polyfonisk. Kræver ikke tilstedeværelse i undervisningen.

Flipped learning-in-class:

Har samme beskrivelse som Flipped Learning - dog kræver denne undervisningsform tilstedeværelse i undervisningen.

Dejligt at få alle begreber sat i defineret og sat i spil. En konstruktiv dag, der gav et billede af, hvordan jeg kunne arbejde med digitale teknologier i min undervisning.
Nu føler jeg mig bedre klædt på, til at finde løsningen på min didaktiske problemformulering. Så mon ikke der kommer en del 2 snart - en afslutning på min udfordring.