Formålet med denne blog er at reflektere over undervisningen på modulet "Digitale teknologier i de erhvervsrettede uddannelser"
Jeg har glædet mig til at komme i gang, fordi jeg synes, det er en spændende udfordring, at bruge IT til læring og med et didaktisk perspektiv.
Allerede nu er jeg blevet opmærksom på vigtigheden af, at vælge den rigtige løsning i forhold til den læring der skal foregå og lidt skræmt af hvordan algoritmer styrer mit søgeresultat.
Medierne skal ikke holdes ude af undervisningen, men være en del af det - fuldstændig som det ellers er i vores hverdag. Jeg skal som underviser tage ansvar for, at eleverne bruger teknologien på en fornuftig måde.
Lene skrev en kommentar til dette indlæg, som jeg gerne vil uddybe.
Du er også blevet præsenteret for platforme, studienet, google+ og blogger, som også har stor indflydelse på læring og didaktik.Du tager godt stilling til brug af de digitale teknologier. Hvordan tænker du, du vil tage det ansvar på dig,at de unge bruger teknologien på en fornuftig måde - tænker du et undervisningsforløb, eller vil du være eksemplarisk???
Da jeg startede som underviser var jeg frustreret over elevernes uhensigtsmæssige brug (synes jeg) af mobiltelefoner i undervisningen. Jeg oplevede at deres telefoner ofte var, en forlængelse af deres arm. Det er muligt, at noget af brugen var fagligt, men jeg oplevede, at rigtig meget ikke var. I starten ignorerede jeg det, men ret hurtigt blev den forbudt og skulle pakkes væk. Efterfølgende har jeg haft brug for, at eleverne brugte deres mobiltelefon i undervisningen, fx har vil brugt Woop appen til at lave løb med, for også at ramme en anden målpind, nemlig bevægelse og eleverne bruger også deres telefon til at dokumentere deres arbejde med, i form af billeder.
Efter en snak på lærerværelset med mine andre kollegaer, som havde haft den samme oplevelse, besluttede vi, at der skulle laves et regelsæt for hvordan man bruger sin mobiltelefon i undervisningstiden. Eleverne var selv med til at beslutte reglerne Ved at gøre det på den måde får de ejerskab og derved mere motivation til at overholde reglerne.
En spæd opstart i digital dannelse..
Så for at svare Lene, vil jeg som udgangspunkt tage ansvar ved at være eksemplarisk og samtidig gøre det til en del af undervisningen. De digitale teknologier jeg kommer til at præsentere eleverne for i undervisningen vil jeg tage ansvar og forklare hvordan de brugs mest hensigtsmæssigt. Det kræver selvfølgelig at jeg er klædt godt på til opgaven, men det arbejder jeg på, det arbejder Herningsholm Erhvervsskole på og ministeriet forventer det.
Første værktøj præsenteret: Padlet.
- Bruges til at oprette et flerstemmig klasserum. Et redskab til dialog, som både kan indeholde skrift og film,
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSletDet er rigtigtig Lene. Som udgangspunkt vil jeg tage ansvar ved at være eksemplarisk. Jeg tænker at der med tiden, vi opstå nogle situationer i undervisningen, med brugen af det digitale, hvor jeg oplever at det ikke er hensigtsmæssigt. Det vil jeg selvfølgelig rette ind, men også samle op på - måske til et undervisningsforløb der passer til min elevgruppe. Jeg har brug for, at komme igang og se nogle faldgrupper først.
Slet